• 11266683 10153397554634437 1660584238 o 
  • dyk Kroatien 2 054
  • IMG 0955

Aktiviteter&Rejser

croatiaAktiviteter på Søholt :

På Søholt har vi et væld af aktivitetsmuligheder for enhver smag, hvor den unge helt sikkert kan finde noget der vækker interesse. Personalet prioriterer meget at deltage sammen med de unge, for herigennem at lære hinanden godt at kende, samt opbygge tillid, tryghed og relationer. Vi har forskellige profiler, som kører fast ugentligt afhængig af sæsonen. Her kan nævnes fodbold, bordtennis, fiskeri, billard og dykning. Herudover deltager vi i følgende højdepunkter i samarbejde med Magleby Skolecenter : OL i Jylland, hvor 700 unge dyster mod hinanden i over 50 discipliner. Stort teaterstævne, hvor de, der er motiverede for at være skuespillere, har mulighed for at melde sig til teaterholdet, som hvert år opfører et stykke, der dyster med andre skoler på Sjælland. Vi deltager fast i 3 fodboldstævner både indendørs og udendørs. Vi arrangerer og deltager i Sjællandsmesterskabet i bordtennis for opholdssteder med mere. Herudover træner vi til og er med til OL i atletik, som foregår på Holbæk stadion med Orøstrand Behandlingshjem som arrangør. Desuden har vi i de seneste år haft flere af vore unge til skakstævner i samarbejde med Magleby Skolecenter.

Rejser :

Vi rejser flere gange om året, hvor vi sammen oplever anderledes kultur og spændende udfordringer, som er vigtige i relationsarbejdet. I marts måned er der fast en skirejse, som foregår på Hafjell ved Lillehammer i Norge. I sommerferien rejser vi i 2 uger, hvor rejsemålene kan være både i Danmark, Kroatien, Norge eller andre destinationer. Vi deltager også i Magleby Skolecenters studierejse, som foregår i efteråret. Her kan rejsen gå til mange steder i verden. I år har en gruppe været i Caribien, samt en stor gruppe i Tjekkiet.