Målgruppe
Søholt er et socialpædagogisk børne- og ungehjem for børn og unge fra 8 og til 23 år. Søholt er godkendt jf. Barnets Lov, § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3. Søholt er fysisk delt op i 2 huse. På selve Søholt er der 8 pladser og i “Villaen” som ligger et stenkast fra Søholt er der 5 efterværns/§107 til unge der har været indskrevet på opholdsstedet inden det 18. år.
Søholt er godkendt til 1 akutplads.
Søholt modtager børn og unge der grundet omsorgssvigt, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og vanskelige skoleforløb kan være udfordret i deres personlige og følelsesmæssige udvikling.
Søholt modtager børn og unge, der har behov for støtte og omsorg, og som kan profitere af en socialpædagogisk indsats.
Målgruppe:
- Autismespektrumforstyrrelse
- Opmærksomhedsforstyrrelse
- Tilknytningsforstyrrelse
- Omsorgssvigt
Søholt tager afsæt i den anerkendende og relationsdannende tilgang, som tager hånd om de enkelte børns/unges trivsel, udvikling og læring. Retten til egen identitet uden at blive stigmatiseret/drillet har vi stort fokus på. Dette er også gældende for stedets interne skole ( Behandlings- og Specialskolen Magleby) STU tilbud.
Søholt arbejder ligeledes med det enkelte barn/ung mentaliseringsevne, såfremt det er klar til dette. Dette vurderes løbende i forhold til handleplanen.
Det forventes at de børn og unge som bor på Søholt har mulighed for at kunne indgå i den relation, der tilbydes af de voksne, samt have en grad af tilknytningsevne.
For at kunne fastholde den socialpædagogiske indsats har vi et anbringelsesforløb for børn og unge, hvis anbringende kommune ønsker det.
Barnet/den unge flytter fra starten ind i ’Træhuset’ hvor støtten og personalet er tæt på i alle døgnets timer, og har senere mulighed for at flytte i ’Villaen’, hvor der trænes en større selvstændighed med henblik på at flytte videre i egen bolig med 85 støtte.
Endvidere har Botræningen Magleby har 3 botræningshuse, som er beliggende i Skælskør, Slagelse og Ting Jellinge.
Søholt modtager ikke børn og unge:
- Som har vold som en integreret del af deres handlemønster i konfliktsituationer
- Er direkte suicidaltruede
- Som har et aktivt misbrug
Søholt drives socialøkonomisk af ”Den almennyttige fond Opholdsstedet Søholt”.
At være socialøkonomisk virksomhed betyder, at virksomheden har et socialt formål og at et evt. overskud skal geninvesteres i virksomheden. Intet overskud fordeles til privatpersoner.
Innblikk i Søholt: Fakta og detaljer
- 3 km fra Skælskør
- Åbent 365 dage om året
- Nær skov og strand
- Fitness- og styrketræning
- Esport